fredag den 18. oktober 2013

Mine hjemmelavet müslibarer

For at min dag skal fungere godt, har jeg  brug for små mellemmåltider, noget der er let og hurtigt at spise. Jeg synes müslibarer er fremragende til det formål. Til gengæld synes jeg, at dem man køber, er små-kedelige, halvdyre og fyldt med e-numre. Så jeg har længe prøvet at finde en god opskrift, hvor der er lagt vægt på, at det skal smage godt, være sundt og forholdsvis lette at lave. Jeg fandt nogle opskrifter til inspiration og lavede helt om på dem og fik nogle rigtig dejlige müslibarer. 


Eneste ulempe ved denne opskrift er, at de bliver spist alt for 
hurtigt, for hele familien er vilde med dem.


For at spare lidt på kalorieregnskabet har jeg brugt æblemos, som det fugtgivende ingrediens. Det betyder, at de bliver lidt bløde efter et par dage. Det synes jeg dog ikke gør noget, for smagen er stadig lige så god.

200 g. æblemos (et par æbler, skrællet, skåret i tern og kogt til mos)
200 g. god müsli (jeg bruger altid Løgismose, økologisk honningsristet müsli)
1 dl. havregryn eller 5-gryn
150 g. grofthakket mandler
1½ tsk. vaniljesukker
1½ dl. sirup
1 dl. crunchy peanutsbutter
100 g. kokosmel

I stedet for æblemos, kan man bruge 200 g. hakket svedsker. (så bliver de ikke bløde)

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Varm sirup og peanutsbutter i en lille gryde. Vend æblemos og sirup/peanutsbutter i det tørre. Rør godt sammen. 

Den lette måde at bage dem på: Hæld massen ud i en lille bradepande med bagepapir og bred den ud, så du får en firkant på ca. 3 cm. i højden. Bag den ved 200 grader i ca. 15 min. Skær "kagen" i müslibar-størrelse og læg dem på bagepapir på en bageplade og bag dem yderligere 12-15 min. ved ca. 150 grader (hold øje med dem, de bliver let mørke)
Den lidt mere besværlige måde at bage dem på: Lav lange pølser i müslibar-bredde og ca. 2-3 cm i højden på en bageplade med bagepapir, det klistrer helt vildt. Bag dem i ca. 15 minutter ved 200 grader. Skær dem i passende stykker og bag dem yderligere 12-15 ved 150 grader (hold øje med dem, de bliver let mørke)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar