mandag den 7. oktober 2013

Æblesmør

For bare 3 uger siden anede jeg ikke, at der var noget der hed æblesmør. Det er jeg rigtig glad for, at jeg gør nu, for det smager fantastisk. Super lækkert på et stykke knækbrød, men kan bruges til mange andre ting, f.eks. på yoghurt, pandekager eller havregrød.
  
Opskriften har min datter fra Ann-Christine fra Valdemarsro.dk. Jeg har ændret den lidt, så den passer til vores smagsløg.



6 store æbler, skåret i tern med skræl
4 dl. vand
1 kanelstang
½ vaniljestang
1 dl. rørsukker
evt. lidt mere kanel og vaniljesukker

Æbler, vand, vanilje, kanel og halvdelen af sukkeret koges til æblerne er helt kogt ud. Æblemosen moses igennem en sigte, så skræl, kanel og vaniljestang sorteres fra. Æblemosen kommes i en ren gryde med resten af sukkeret, tilsæt evt. mere kanel og vanilje. Kog mosen ved middelsvag varme. Kog indtil det begynder af karamelisere og blive mørkere i farven. Konsistensen skal være som blødt smør. Det tager 2-3 timer. Rør i det undervejs, så det ikke brænder på.

Opbevares i køleskab, eller fryses i mindre portioner. Mister ikke konsistensen efter frysning. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar