mandag den 4. februar 2013

Bulgursalat - enkel og frisk

Bulgur er knækket hvede, enten alm. eller grov. Bulgursalater er perfekte som tilbehør til
kød, men også som enkeltstående ret serveret sammen med godt brød eller til frokost.





4 personer

250 g. grov bulgur, 4 dl.kogende vand, 150 g. tørrede bløde abrikoser, 50 g. mandler (eller pinjekerner), 8 spsk. hakket persille, 2 spsk. hakket mynte

Dressing:5 spsk. olivenolie, 2 spsk. citronsaft, salt og peber

Bulguren kommes i en gryde og overhældes med kogende vand og trækker ½ time under låg. Mandlerne hakkes groft og ristes på en hed, tør pande. Abrikoserne skæret i mindre stykker. Krydderurterne hakkes og dressingen piskes sammen. Alt blandes i en skål og smages til med salt og peber.

Man kan med stor fordel lave dobbeltportion, så er der til madpakken dagen efter.