mandag den 28. maj 2012

Bagt sommersalat

Lidt mere med kartofler. Dressingen på denne kartoffelsalat er vanvittig lækker, er sikker på, at i vil komme til at elske den.
Jeg serverede grillede kyllingefiletter til, men andet kød vil også smage godt til.
Sådan gør du: Vask kartoflerne og skær dem i lidt mindre stykker og kom dem i en stor bradepande. Del løg i halve/kvarte og bland med kartoflerne. Kom olivenolie, chiliflager, salt og peber i. Bag kartoflerne i en 200 grader varm ovn i ca. 25 minutter eller indtil de er gyldenbrune og sprøde. Vend undervejs. Skær imens kålen i grove stykker og kom den i bradepanden til kartoflerne i de sidste 15 minutter af bagningen. Husk at vende kålen med kartoflerne, så de får lidt olie på sig og ikke tørrer ud. Kom de varme grøntsager op på et stor fad eller i stor skål.
Honningdressing: Rør honning, sennep, citronsaft, citronskal og olivenolie sammen i en skål og krydr med salt og peber. Hæld dressingen over kartoflerne og vend rucola i. 

søndag den 27. maj 2012

Kartoffelpizza

Kartofler kan bruges på tusindvis af måder, her har jeg brugt dem på en lækker pizzabund med masser af rosmarin og groft salt.

mandag den 21. maj 2012

Vandmelonsalat og grillmad

Sommeren er endelig kommet til Danmark, så nu er det tid til grill. 
Vandmelonsalat og grillede auberginer
Bagte kartofler med rosmarin og kyllingespyd



Kartoflerne er vendt i olivenolie, salt og masser af frisk rosmarin. Bagt i ovnen ved 225 grader i ca. 25 min. Kyllingen er skåret i mindre stykker, der er viklet bacon omkring, sat på spyd og stegt i grillen. Auberginer pensles med olivenolie, krydres med salt og steges på grillen.

torsdag den 17. maj 2012

Kartofler med rucola, citronolie og pinjekerner

Små faste kartofler er bedst til salater, brug nye i sæsonen - selvfølgelig.
Selv vores søn som ikke er særlig vild med kartofler og salat, spiste af denne friske kartoffelsalat.

Rabarbertrifli med vanilje-mandelcreme

Jeg serverede disse rabarbertrifli for vores gæster i sidste weekend, og de var henrykte.



tirsdag den 8. maj 2012

Ærtesuppe med myntepesto

En lidt anderledes ærtesuppe, men myntepestoen giver den en spændende smag og man får lyst til mere.



mandag den 7. maj 2012

Couscous-salat med stegte tomater, mynte og mandler

Tomaterne i denne couscous-salat er stegt på en pande, hvilket giver dem en dejlig kraftfuld smag.