mandag den 26. november 2012

Hjemmelavede flødeboller

En af mine søde kolleger havde hjemmelavede flødeboller med i sidste uge. De var uovertrufne og jeg måtte straks prøve kunsten efter. De blev lidt vind og skæve, men smagte perfekt. 





Ingredienser til 30 flødeboller:
500 g. ren rå marcipan
300 g. sukker
1 dl. vand
150 g. past. æggehvider
250 g. chokolade, mørk,lys eller hvid, det du bedst kan lide.

1. Marcipanbunde: En pakke marcipan skæres i 30 skiver, lægges på bagepapir og bages ved 180 grader i 5-8 minutter.
2. Guf: Sukker og vand koges op og koger i 2 minutter. Æggehvider piskes let og sukkerlagen tilsættes langsomt (direkte fra blusset). Guffet piskes stift med en håndmikser ved middel hastighed i ca. 15 minutter.
3. Guffet sprøjtes på marcipanbundene med en sprøjtepose eller plastikpose og flødebollerne bages i 5 minutter ved 180 grader, så de får en fast overflade.
4. Efter afkøling pensles flødebollerne med smeltet chokolade. 

(Hvis man er til mokka, kan jeg varmt anbefale at knuse lidt instant kaffe og røre i guffet)

4 kommentarer:

  1. Mums!!!!! Dét må jeg prøve- især dét med kaffe-versionen!

    SvarSlet
  2. De er gode begge slags, men jeg kunne nu også bedst li' den med mocca. God fornøjelse.

    SvarSlet
  3. Kan bekræfte at de er forrygende gode, men kan være vanedannende.

    SvarSlet