søndag den 6. oktober 2019

Hjemmelavet granola



Den her hjemmelavet granola er knasende, sund og super 
lækker ovenpå yoghurt og skyr og så gør det heller ikke 
noget, at den er let at lave. Jeg har stjålet opskriften fra 
Michelle Kristensen og lavet den en smule om.

Ca. 700 ml æblemos, hvis du køber den (gør jeg) så passer det med et stort glas
3 tsk. Kanel
2 tsk. Kardemomme
1/2 tsk. Salt 
100 g. Sesamfrø
150 g. Hørfrø
50 g. Chiafrø
100 g. Solsikkekerner
150 g. Havregryn 
100 g. Grofthakket mandler 

Bland æblemos med kanel, kardemomme og salt. Bland alle de tørre ingredienser i og rør det godt, så alt bliver fordelt i mosen. Bred det ud på bagepapir (jeg bruger 2 lag, da det er ret vådt i starten). Sæt det i ovnen ved 150˚ varmluft i ca. 1 1/2 - 2 timer. Rør i det ca. hvert kvarter. Det skal være helt sprødt. Afkøl og put i en dåse. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar