fredag den 11. oktober 2019

Bagte danske rodfrugter med sesam

Det er efterår og det bugner med danske rodfrugter og efter min mening, 
skal det udnyttes i stor stil. I dag har jeg brugt rosenkål, rødbeder
og gulerødder. Egentlig er jeg ikke så vild med rosenkål, men 
når de bliver bagt i ovnen smager de faktisk ret godt. 



20 rosenkål
4 gulerødder
3-4 rødbeder
3 spsk olivenolie
3 spsk mørk balsamico
Salt, peber
3-4 spsk sesamfrø

Skær stokken af rosenkålen og fjern de yderste blade, skræl og skær gulerødder og rødbeder i store tern. Bland olie og balsamico og smag til med salt og peber. Vend grøntsagerne i marinaden hver for sig og drys med sesam. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir Bag dem ved 200˚ i 20-25 min. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar