lørdag den 27. februar 2016

Biscotti

Har lige lavet de her biscotti, de er supersprøde og lækre og passer perfekt til en god kop kaffe. Trods den ret store mængde sukker, synes jeg slet ikke, at de er særlig søde. 


Ca. 80 stk.
200 g. mandler
500 g. hvedemel
500 g. sukker
½ tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
et nip salt
revet skal af ½-1 usprøjtet appelsin
4 æg

Varm ovnen op til 190 grader. Bred mandlerne ud på bagepapir på en bageplade og bag dem til de tager en anelse farve, så smagen fremhæves. Sluk ikke ovnen.
Hæld mel, sukker, bagepulver, vanilje og salt i en stor skål. Lav en fordybning i midten. Pisk æggene sammen og riv appelsinskallen og blad med æg. Ælt dejen. Hvis den bliver for tør, så tilsæt ½-1 spsk. vand. Ælt de let afkølede mandler godt ind i dejen. Del dejen i 6 lige store dele og rul pølser så lange som bagepladen. Bag dem i 20 min. Tag dem ud af ovnen, afkøl lidt og skær dem i meget skrå skiver og læg dem tilbage på bagepladen. Bag dem videre i 8 min. (190 grader)Hvis de stadig er bløde i midten, så giv dem et par minutter mere. Sluk ovnen, stik en grydeske i lågen og lad skorperne tørre derinde i en halv time. Opbevares i tætsluttende dåse. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar