mandag den 9. juli 2012

Rabarbertærte

Opskriften er til en almindelig tærteform. Jeg har lavet 
den 1½ gang, fordi vi var for mange til en tærte. 

Dej: Det er lettest at bruge en blender, men kan sagtens laves i hånden. 150g smør smuldres i 225g. hvedemel. 2 æggeblommer og 3 spsk. sukker tilsættes og dejen æltes sammen. Skal hvile i køleskabet en halv time eller mere. 
Fyld:400g rabarber skæres i ½ cm. tykke skiver og kommes i en skål sammen med 2 spsk. sukker. Pisk 2 æggehvider stive. Tilsæt 3 spsk. sukker og pisk til det bliver sejt. Tilsæt 150g revet rå marcipan. Flæk en halv vaniljestang, skrab kornene ud og mas dem ud i 1 spsk. sukker. Kom det i æggemassen. 
Rul dejen ud. Fordel æggemassen over dejen. Læg rabarberne over og drys 2 spsk. sukker ud over. Bag tærten ved 175 grader i ca. 55-60 minutter. Server med flødeskum eller vaniljeis. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar