fredag den 29. november 2013

Marcipankiks

Jeg havde en lille rest marcipan liggende i køleskabet og tænkte, at jeg måtte da kunne bruge det til et eller andet spændende. Jeg fandt en opskrift på marcipankiks. Det eneste problem var, at jeg kun havde marcipan til en ½ portion, for de var alle spist før en jeg kunne nå at tælle til 100.


Ca. 40 kiks

1 dl. sukker
1 dl. hørfrø
1 dl. solsikkekerner
1 dl. sesamfrø
2 dl. havregryn
2 spsk. hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 æg
1½ dl. flydende margarine
200 g. ren rå marcipan

Bland de tørre ingredienser. Riv marcipanen i og saml dejen med æg og margarine og lad den trække ca. 15 min. 
Sæt med en teske dejen på bagepapir med god afstand. Læg et stykke bagepapir over og rul kagerne tyndt ud med en kagerulle. Tag det øverste bagepapir af og "slæb" bagepapir med kager over på bagepladen. Bag kiksene ved 180 grader i ca. 8-10 min. til de er gyldne. Lad dem køle lidt af, inden du flytter dem over på en rist. 

Opbevaret i en lufttæt beholder indtil de alle er spist. 


onsdag den 27. november 2013

Tortillapizza - nemmere bliver det ikke

Det er imponerende hvor få ingredienser og hvor lidt tid, der skal bruges for at fremtrylle disse helt fantastiske pizzaer. Ideelle til en travl aften eller til en hurtig frokost. 



Beregn 1½-2 tortilla pr. person
Opskriften er til 4 tortillapizzaer.


4 tortillabrød (jeg bruger grovtortilla)
250 g. ricottaost
500 g. små smagsfulde tomater (snacktomater er gode)
1/4 potte basilikum
2-3 spsk. olivenolie
Et par håndfulde friskrevet parmesan
Salt og friskkværnet peber

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Læg tortillabrødene på to bageplader med bagepapir der er smurt med olie. Fordel ricottaosten på brødene. Skær tomaterne i halve og læg dem ovenpå. Drys revet parmesan over og krydr med salt og friskkværnet peber. Bag tortillabrødene i 10-12 min. til de er sprøde og gyldne. Drys masser af basilikumblade over og server med en grøn salat. 

mandag den 18. november 2013

Køleskabsgrød - Bircher-mysli med æbler og nødder

Sidste år lavede jeg et indlæg med køleskabsgrød, hvor jeg brugte havregryn, hindbær og yoghurt. Denne her køleskabsgrød er egentlig en original schweizisk måde at lave mysli på. Der skal lidt flere forskellige gode sager i og tager derfor en smule mere tid at lave. Men selve kornblandingen kan laves i større portioner og gemmes i en beholder. Så er det kun frugter, juice og yoghurt der skal tilsættes om aftenen. 




2-3 personer

Ingredienser:

2 dl. havregryn
En håndfuld blandede frø og hakkede nødder (græskarkerner, solsikkekerner, hasselnødder, mandler, valnødder, vælg dem du bedst kan lide)
En håndfuld rosiner
En håndfuld hakkede tørrede abrikoser
Lidt stødt kanel og friskrevet muskatnød
1½ dl. æblejuice eller appelsinjuice
1½ dl. yoghurt
1 fintrevet æble

Gør sådan:

Bland havregryn, korn, nødder, rosiner og abrikoser i en skål. Tilsæt kanel og muskatnød. Rør juice, yoghurt og revet æble i. Dæk det til og sat det i køleskabet natten over. Rør det igennem og tilsæt evt. lidt mere yoghurt, hvis grøden er for fast. Pynt med lidt nødder og evt. lidt frugt. Jeg har her brugt tynde æblebåde stegt i lidt smør og kanel. Jeg er sikker på, at en håndfuld friske blåbær også er godt. 

fredag den 15. november 2013

Hindbær-ingefær smoothie



Kan man andet end at længes efter sol og sommer, når det regner, blæser og er koldt? Jeg ved ikke med jer andre, men jeg gør det i hvert fald. For at lette lidt på savnet, lavede jeg sammen med min datter, Emma, en rigtig lækker sommer smoothie med hindbær og ingefær.



  To glas

2 tsk. fintrevet frisk ingefær
2½ dl. frosne hindbær
3 dl. yoghurt naturel
ca.½ dl. mælk
lidt Stevia strøsukker eller flormelis, hvis du synes den er for syrlig. 

Det hele kommes i en blender og blendes til det bliver glat og lækkert. Hældes i glas og drikkes med sugerør. 


onsdag den 13. november 2013

Low Carb knækbrød

Det er helt vildt "in" med Low Carb mad i øjeblikket. Det er egentlig ikke fordi, at jeg går specielt meget op i det, men faldt alligevel for Low Carb knækbrød. Det smager meget lækkert og er simpelt og hurtigt at lave. 


Køb en pose Low Carp bageblanding fra Urtekram. Blandingen blendes et øjeblik, så kornene bliver mindre, ellers kan dejen ikke rulles tyndt nok ud til knækbrød. Blandingen røres sammen med ½ tsk. bagepulver, 2 dl. vand og 1 tsk. groft salt. Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir. Bages ved 160 grader i ca. 55 min. Knæk brødene i passende stykker. Gemmes i en lufttæt beholder. 


søndag den 10. november 2013

Lakridssmåkager

I sidste uge var jeg på Café biografen med min søde veninde Charlotte, rigtig hyggeligt. Da vi skulle hjem, hun var chauffør, bød hun mig en lakridssmåkage, som hun tilfældigvis lige havde i en bøtte i bilen og jeg var lost. Waw, jeg er vild med de småkager. Jeg fik opskriften og bagte dem i søndags. 
Jeg lavede halv portion, for en hel var lidt for mange, da det kun er min datter Signe, som er på efterskole, og jeg der kan lide lakrids. Signe fik nogle med tilbage på efterskolen og resten var til min disposition. Onsdag tog jeg resten med på arbejde, ellers havde jeg spist rub og stub alene.


En hel portion - og det er mange

500 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
60 g. lakridspulver, jeg bruge Johan Bûlow
125 g. soltørrede tranebær
375 g. koldt smør i små tern
500 g. rørsukker
2 æg

Gør sådan:
Sigt mel og bagepulver i en røreskål(gerne røremaskine) og tilsæt lakrids, tranebær, smør. Rør så smørret bliver findelt i melet. Tilsæt sukker og æg. Kør kun til dejen samler sig. Tril pølser tykke som 20 kroner ca. 1 cm. tykke. Bages ved varmluft 180 grader u 8-10 min. Afkøl på bagerist og gem i lufttæt beholder. Gem dem ellers bliver de spist med det samme.

fredag den 8. november 2013

Blomkålscouscous

I sidste uge satte jeg mig for, at jeg ville blive bedre til at udnytte årstidens grøntsager. Blomkål hører efteråret til, så jeg lavede couscoussalat af lækker frisk blomkål, søde mandler og revet parmesan. 


Kan spises alene med lidt godt brød til, eller som tilbehør til fx. karbonader eller kylling. 
Lav rigeligt, for den er super i madpakken dagen efter.


Du skal bruge:
ca. 500 g. blomkål
6 stilke estragon, hvor bladene plukkes af stilkene
1 stor håndfuld plukket brøndkarse
100 g. ristede mandler
100 g. revet parmesan
saft og skal af 1 økologisk citron
1 dl. olivenolie
2 spsk. hakket rødløg
Groft salt og friskkværnet peber

Desuden til pynt:
Høvlet parmesan, friskkværnet sort peber

Gør sådan:
Skyl blodkålen og del den i små buketter. Kom blomkålen i en blender/foodprocessor og kør indtil blomkålen bliver i størrelse med couscous. Gør det samme med de ristede mandler. Vend begge ting med revet parmesan, citronsaft og -skal, olie, hakkede løg og krydderurter. Smag til med salt og peber. 
Anret salaten på en flot fad eller portionsanrettet og top op med høvlet parmesan og friskkværnet peber. 

onsdag den 6. november 2013

Chokoladekiks

Kiksene jeg lavede den anden dag, var et hit og jeg tænkte, at de måtte da helt klart kunne "udvikles" til chokoladekiks. Så det gjorde jeg og her er så resultatet. Tøv ikke med at lave dem, for de smager meget bedre en Prinzen Rolle og alle andre købe-chokoladekiks.



Opskriften på kiksene finder du herDejen skal dog kun rulles ud i ca. 2-2½ mm. tykkelse og bage et lille minuts tid mindre. 

Chokoladecreme: 
1½ dl. piskefløde
3 spsk. sukker
200 g. mørk chokolade, 80% (brækket i stykker)
37 g. smør (små stykker)

Varm fløden op til kogepunktet og tilsæt sukker. Rør chokoladestykker i fløden og lad blandingen blive håndvarm og tilsæt derefter smør. Hvis den er meget lind, så sæt den i køleskabet 15-20 min. før den hældes i en sprøjtepose. Læg en klat på kiksen og klap en anden kiks over. 

Tips: Hvis du både vil bage kiks med og uden chokolade, så rul ca. 1/4 af dejen ud til kiks, ca. 4 mm. og bag dem ca. 8 min. Resten rulles ud i 2-2½ mm., bages og fyldes med creme. Cremeportionen skal da reduceres til 2/3. 

mandag den 4. november 2013

Kiks med fuldkornsmel og vanilje

Jeg har længe haft lyst til at lave mine egne kiks, for jeg synes, at dem man køber i butikkerne er meget meget søde. Opskriften har jeg "lånt" af Claus Meyer, men har dog lavet dem noget mindre end han gør. 



150 g. hvedemel
60 g. fuldkornshvedemel
100 g. smør
90 g. sukker
3/4 tsk. bagepulver
Korn fra en hel vaniljestang
3 tsk. vand (jeg synes det var for lidt, så jeg brugte mere)

Forvarm ovnen til 180 grader ved varmluft. Gnid mel, fuldkornshvedemel og smør sammen i en skål. Skrab kornene ud af vaniljestangen og gnid dem ud i lidt sukker med den flade side af kniven. Tilsæt sukker, vanilje og bagepulver og saml dejen med vandet. Rul dejen ud til ca. 3-4 mm. tykkelse på et let melet bord. Udstik kagerne med en ring på ca. 4 cm. (Claus Meyer 7 cm.) Læg kiksene på en bageplade med bagepapir og bag dem ca. 8 min. Afkøl dem på en bagerist. Opbevar dem i en kagedåse, til du har spist dem alle sammen, og det går hurtigt.